Radio Information

Da Folketinget i denne uge åbnede, var det største banner på Slotspladsen det, der krævede atomkraft nu. Og det er der minimum to af partierne, der er enige i. Både Nye Borgerlige og Liberal Alliance mener nemlig, at atomkraft skal være en bærende del af fremtidens danske energisystem og derfor bør være et centralt programpunkt for en eventuel blå regering. »Den danske energidebat er baseret på en blanding af Morten Korch-idyl og frelsersyndromer,« skrev Pernille Vermund for nylig i Berlingske. »Fremtidens energipolitik skal være faktabaseret og fordomsfri – indfør kernekraft i Danmark.« Vores Jørgen Steen Nielsen er enig i, at diskussionen skal være faktabaseret. Han ser derfor i en ny serie på, hvad vi faktisk kan lære om atomkraftens potentiale i fremtiden ved at se på dens udvikling gennem tiden. Og når frem til en lidt anden konklusion end Pernille Vermund.  Og så bliver det uhyggeligt. Ej, faktisk mest sjovt. Christian Monggaard er igennem på en telefon til en snak om noget, som en hel del af os har set

I dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ dykker indlandsredaktionens redaktør Anton Geist og souschef Natalie Barrington Rosendahl ned i partilederdebatten og diskuterer blandt andet, hvem der klarede sig bedst, og ser nærmere på de politiske forskelle, der blev tegnet op under debatten.

I denne søde valgtid dykker vi i en daglig ny podcast ned i valgets vigtigste temaer. Rune Lykkeberg og Anton Geist er værter, og i denne første episode af ’Information går til valg’ diskuterer de statsministerens udmelding om en regering med de borgerlige

Sabotageaktionen i Østersøen kan vise sig at være held i uheld for statsminister Mette Frederiksen. Sammenfaldet mellem på den ene side de fjendtlige og »bevidste handlinger«, der har sprængt hul på de to gasrør, og på den anden side den hårde deadline for valgudskrivelse, som De Radikale har sat, ser ud til at fremtvinge et »krisevalg«, hvor Mette Frederiksen kan skumme hele statsmandseffekten. Lars Trier Mogens udlægger situationen. Torsdag udkom Information med et åbent brev til Sverige på forsiden. Det handlede om, hvordan man går den danske vej i udlændingepolitikken og forsvarer humanisme og bekæmper diskrimination undervejs. I denne uge holder vi derfor en pause i opturene, og i stedet forklarer chefredaktør Rune Lykkeberg, hvad Sverige kan lære af Danmark nu, hvor de er gået ’den danske vej’. Og hvorfor en dansk avis overhovedet skal henvende sig til en svensk offentlighed. En skuffende, rodet og dybt frustrerende, gennemført brutal, miserabel, aldeles charmeforladt og på alle måder rædselsfuld ørkenv

På søndag er der valg i Italien, og en højrefløjskoalition bestående af Giorgia Melonis Italiens Brødre, Matteo Salvinis Lega og Silvio Berlusconis Forza Italia står ifølge meningsmålinger til at få omkring 46 procent af stemmerne – næsten 20 procentpoint mere end venstrefløjskoalitionen. Hvad sker der lige for den italienske venstrefløj? Hvilken rolle spiller energikrisen? Og hvad er grunden til, at en fjerdedel af vælgerne vil pege på Giorgia Meloni, en kandidat fra det alleryderste højre? Vores korrespondent i Italien, Martin Gøttske, fortæller. Og så skal vi i biografen med skønhed, rigdom og en hel masse opkast. Den svenske instruktør Ruben Östlund er biografaktuel med sin guldpalmevindende film ’Triangle of Sadness’. »En grotesk robinsonade om, hvad særlige privilegier gør ved folk,« skriver vores anmelder Lone Nikolajsen. Hun er på ferie, så vi må nøjes med chefredaktør Rune Lykkeberg. Han synes heldigvis også, at filmen er (sø)sygt optur. Vi skal også vende de politiske svar på den aktuelle økonomiske

Det var i strid med menneskerettighederne, at Frankrig afviste at tage imod børn med fransk statsborgerskab og deres mødre, der ønsker at forlade lejrene i Syrien. Det fastslog Den Europæiske Menneskeretsdomstol i en principiel afgørelse onsdag. Den dom havde en del andre lande, herunder Danmark, set frem til med spænding. Spørgsmålet er, om dommen får indflydelse på fremtiden for de børn og mødre, der stadig befinder sig i al Roj-lejren. Ulrik Dahlin har set på dommen. Onsdag afleverede den tyske EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, en af sit livs taler på et meget afgørende sted i unionens historie. Krisen buldrer på flere fronter. Medlemslandene lancerer enorme støttepakker for at hjælpe forbrugere og virksomheder igennem energikrise, inflation og krig. Men hun talte også til et Europa, der måske har fået øjnene op for, at vi ikke kommer igennem dette alene. Tore Keller udlægger den vigtige tale.  Og så er der selvfølgelig også en optur ved chefredaktør Rune Lykkeberg. Denne gang over, at krigslykk

I en leder i en af ugens aviser går Jørgen Steen Nielsen en tur ned ad memory lane. I de måneder, hvor den var bilfri om søndagen. »Man havde den sjældne oplevelse af kollektiv fred i sindet, samtidig med at man var sig bevidst at være del af en vigtig national krisemission affødt af en udefrakommende trussel. Missionen samlede danskerne, vi skruede en anelse ned i fællesskabets navn, og det føltes godt: At anstrenge sig en lille smule og yde små ofre – lidt kortere brusebade, lidt lavere stuetemperatur, lidt mindre blus på lampen – tilførte en slags ny mening til hverdagen.« Det er den følelse, vi skal opelske igen i vinteren ’22-’23. Det kræver en ambitiøs energispareplan – også ud over hvad regeringen fremlagde i går. Jørgen Steen Nielsen fortæller. Og så skal vi tale om Sveriges første kvindelige statsminister, socialdemokraten Magdalena Andersson, der noget overraskende har bragt spændingen tilbage i svensk politik: Et ellers forventet borgerligt magtskifte tegner pludselig ikke til at være det eneste mu

Den tyske regerings nødforordning for vinteren trådte i kraft den 1. september. Den indebærer blandt andet, at temperaturen sænkes til 19 grader i offentlige bygninger, og at butikker og lysreklamer skal slukkes fra kl. 22 til kl. 16. Men det er overvejende symbolske tiltag, som kun forventes at sænke gasforbruget med få procent – altså langt fra de cirka 20 procent, som egentlig er nødvendige for, at Tyskland kommer igennem den forestående vinter. Mathias Irminger Sonne har allerede fundet sweateren frem i Berlin og fortæller om den tyske energikrise og de politiske implikationer. Den primære årsag til krisen er sanktionerne mod Rusland, og nok mærker den almindelige russer også inflationen og effekten af de stigende energipriser, men generelt er livet relativt uændret i Rusland her seks måneder inde i krigen. Og det er støtten til krigshandlingerne i Ukraine også. Johanne Breum Jacobsen har set på tallene og spurgt et par meget forskellige russere. Rune Lykkeberg har en optur over, at Christianias fremtid s

I takt med den høje inflation og de stadigt stigende energipriser spirer et oprør mod sanktionspolitikken mod Rusland. Europas politikere skal derfor ruste sig til en vinter, hvor det bliver et stort arbejde at sælge den fortsatte solidaritet med Ukraine: Europæerne skal lære at lide som russerne. Vores mand i Frankrig, Tore Keller, fortæller. Rune Lykkeberg er også på besøg til en optur over, at den franske præsident Emmanuel Macron, trods denne udfordring, er ærlig omkring, at overflodens tid er forbi og at vi ikke kan fortsætte som før – chefredaktøren har så også lige et bette bittert svirp til den danske regering i den sammenhæng. Og så skal vi tale om psykiatrien. Fagpersoner, patienter og politikere har længe råbt op om de kritisable forhold i psykiatrien og kritiseret regeringen for ikke at handle. Onsdag begyndte forhandlingerne om en tiårsplan endelig. Louise Drivsholm har fulgt sagen.

Danmarksdemokraterne vil ifølge meningsmålinger storme ind i Folketinget – ifølge nogle meningsmålinger med op mod 11 %. Så måske bliver det Inger Støjbergs nystiftede parti, der bliver afgørende for et borgerligt flertal. Men det kommer sandsynligvis til at afhænge af, om partiet kan vinde vælgere tilbage til blå blok fra Socialdemokratiet. Og så er det jo heldigt, at det, Danmarksdemokraterne skriver på deres hjemmeside, ligger meget tæt op ad de paroler, som vi er blevet så vant til at høre fra Socialdemokratiet. Laura Fris Wang har sammenlignet teksterne. Og så i en glidende bevægelse videre til et ideologisk opbrud, der længe har simret hos de britiske konservative. For partiet havde ellers med stor succes udstukket en ny retning efter Brexit, som Boris Johnson evnede at sælge til helt nye vælgere: Lidt til venstre på økonomi, lidt til højre i værdipolitikken. Resultatet var en knusende valgsejr. Men med de nye kandidater til formandsposten ligner det, at partiet er på vej tilbage til frimarkedsliberalis

Mellem 21,7 procent og 24,2 procent af stemmerne. Hvis de to seneste store meningsmålinger bare tilnærmelsesvis afspejler resultatet ved det kommende folketingsvalg vil det blive den ringeste opbakning til Socialdemokratiet i mere end 100 år - ja, faktisk siden folketingsvalget i 1903. »Magtbalancen er ved at tippe,« skriver Lars Trier Mogensen. »Socialdemokratiets største håb er, at det blå regeringsalternativ fremstår så samspilsramt og kaotisk, at vælgerne alligevel ender med at foretrække status quo.« Han kommer i studiet og forsøger at få lidt orden i det rod, som dansk politik er lige nu.  Og så skal vi tale om den danske plejesektor. Det plejer vi journalister jo kun at gøre, hvis vi har en hård afsløring af, at det hele går ad helvedes til. Men ikke denne gang. Journalist Louise Drivsholm og fotograf Sigrid Nygaard har gennem tre måneder fulgt livet på plejecentret Solgården, der ligger i den lille by Virum nord for København. Det er blevet til serien ’Det sidste hjem’, som man har kunne følge i avise

Det lød som meget store ord og meget lidt bevægelse i verden, da EU-Kommissionen for nogle år siden annoncerede, at EU skulle være en såkaldt »geopolitisk aktør«. EU var indtil da en slags apolitisk stormagt, som ikke havde stærke alliancer, men bedrev samhandel med alle. Men efter først pandemien og nu krigen i Ukraine er EU begyndt at træde i karakter som en global aktør, der har alliancer og fjender. EU har sendt våben til Ukraines kamp mod Rusland – det har unionen aldrig gjort før. Og EU bruger mange flere penge på forsvar. Det er også nyt. For at forstå EU som stormagt og som aktør i en verden, hvor samhandel er blevet handelskrige, og magtforholdet mellem Vesten og resten af verden er dramatisk forandret, har jeg inviteret vores absolutte yndlingseuropaanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen i studiet til at sætte det store billede sammen for os: »Der var ingen, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, hvor geopolitisk en institution EU ville blive«, fortæller Brasso. Men man skal ikke tage f

Goddag kære lytter & læser Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den danske avis, jeg, ud over vores egen, læser hver eneste dag og lærer mest af, er Dagbladet Børsen. Det gør jeg, fordi Børsen kombinerer erhvervsstof og økonomisk politik på en måde, som gør mig klogere på noget, som jeg altid tror, jeg har forstået, indtil jeg sætter mig ind i det og bliver konfronteret med min egen uvidenhed: verdensøkonomien. Og efter nogle voldsomme måneder med stigende inflation, politisk afmagt, stigende energipriser, brudte forsyningskæder og nye alliancer var det oplagt, at vi skulle tale med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, om, hvad der sker med verdensøkonomien. Og spørge, om han også ser krigen i Ukraine som en begivenhed, der gør nogle meget store forskydninger tydelige, som længe har været undervejs: »I forhold til det, vi har kendt som en slags normal, og det, der har præget dine og mine analyser og vores voksne liv, er det et stort skifte, vi oplever«, svarer Corydon: »Det er et skifte væk fra en tr

Hvert år får vi på vores lille scene på folkemødet besøg af Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, som svarer på vores spørgsmål om, hvordan det egentlig går i Europa. Det store spørgsmål i år er naturligvis, hvilken selverkendelse det har ført til, at Europa så længe har lavet en handel med Rusland: Vi råbte op om vores moralske modstand mod hans regime, men samtidig gjorde vi os mere og mere afhængige af russisk gas og olie. Vi har alle sammen taget en sikkerhedsrisiko, forklarer Vestager. Vi har bare været så optaget af at få billig energi, at vi ignorerede den. Det kan man også sige på en anden måde, og det gør hun: Vores velstand og velfærd er bygget på grådighed. Nu bliver vi konfronteret med konsekvenserne af vores grådighed, og Europa må spørge sig selv, om vi vil bære omkostningerne for det, vi siger, vi tror på: »Der er en pris at betale for de ting, vi siger i vores festtaler. Spørgsmålet er nu, om vi er villige til at betale den pris?«, spørger hun. Jeg spørger så også, om den

Kære lytter Det er blevet en tradition for Radio Information, at når Anna von Sperling tager på ferie, opsøger jeg min gamle chef og ven Bo Lidegaard og beder ham udlægge hele verdenssituationen. Jeg stiller Bo alle de store spørgsmål om Ruslands invasion af Ukraine, den globale fødevarekrise, den politiske krise i USA, Kinas problemer med corona og handel og selvfølgelig det helt overordnede anliggende: klimaet.  Bo forklarer i denne samtale, hvorfor de vestlige sanktioner kommer til at ramme os meget hårdere, end de rammer den russiske krigsmaskine. Og hvorfor han tror, at Europa ikke vil kunne opretholde vores embargo mod Rusland: »Putin holder Europa i et hårdt energipolitisk greb – og det bliver kun værre,« som han siger. Han fortæller også, hvad det betyder, at alle verdens stormagter på den eller den anden måde befinder sig i en form for krise. Alle dem, der plejer at være de stærke, er hver især svækkede. Endelig taler vi om, hvor svært det er for Vesten at være med til at forme en ny verdensorden, so

I denne sommerudgave af Radio Information giver kulturredaktionen ferietips, vi skal tale om uddøde dyr, og så har chefredaktøren en optur over de grønne danske fremskridt.

Minkkommissionens beretning er et historisk chok for toppen i centraladministrationen og en falliterklæring for Mette Frederiksens (S) regeringsideologi. Så hvis Mette Frederiksen vil fortsætte som statsminister, skal hun finde en ny måde at regere på, skriver indlandsredaktør Anton Geist i en leder. Rasmus Bo Sørensen fanger ham på telefon efter statsministerens pressemøde til en snak om perspektiverne efter minkkommissionens beretning. I denne uge mødtes NATO’s stats- og regeringschefer i Madrid for at vedtage alliancens strategiske hovedmål for det næste årti. Det blev et møde, der markerede det endelige opgør med det sikkerhedspolitiske paradigme i Europa som vi har kendt det siden den kolde krigs ophør. Tore Keller fortæller fra den spanske hovedstad, hvor han blandt andet fik anledningen til at tale med statsminister Mette Frederiksen om situationen i Ukraine. Og så kommer Rune Lykkeberg kommer fobi med en optur over, at det med afhøringen af Cassidy Hutchinson i denne uge lykkedes at finde et vidne, de

»Et dramatisk lavpunkt i Amerikas politiske historie, en plet på dets selvbillede som velkonsolideret demokratisk foregangsnation.« Sådan skriver journalist Niels Ivar Larsen og du har nok gættet, at vi skal tilbage til den vilde dag 6. januar 2021, hvor Trump-tilhængere trængte ind i den amerikanske kongres og afbrød den folkevalgte forsamlings igangværende endelige godkendelse af præsidentvalgsresultatet. En række undersøgelseshøringer igangsat på initiativ af Repræsentanternes Hus, er lige nu i gang. Niels Ivar Larsen har set med og svarer blandt andet på det store spørgsmål: Nytter det noget som helst? Derudover skal vi tale om demokratiske virksomheder. For selv om Danmark er verdenskendt for sin andelsbevægelse, og hver tyvende på det danske arbejdsmarked faktisk arbejder i en demokratisk virksomhed, så kommer der stort set ikke nye til. Sebastian Gjerding fortæller om, hvordan Danmark sakker bagud, i en tid hvor selskabsmodeller med kunde- eller medarbejdereje stormer frem i udlandet, og forklarer, hva

Efter tre lange års forhandlinger lykkedes det endelig tirsdag for regeringen og støttepartierne at lande en aftale om et nyt kontanthjælpssystem. Og det er en anden slags aftale end dem, som vi er blevet alt for vant til på området. For mens tidligere reformer af beskæftigelsesområdet har haft det hovedformål at få flere i arbejde, har denne aftale handlet om noget andet. Nemlig at bekæmpe børnefattigdom skabt af de lave ydelser, som er politisk vedtaget over de senere år. Men. Et endeligt opgør med børnefattigdomme er der dog næppe tale om, mener iagttagere. Laura Friis Wang fortæller. Rune Lykkeberg kigger også forbi til en optur over, at det britiske fly, som tirsdag skulle til Rwanda med asylansøgere, slet ikke lettede. Flyet skulle efter planen være fløjet afsted med 37 asylansøgere til Rwanda, hvor de skulle asylbehandles. Men juridiske indsigelser, bl.a. fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, forhindrede det og nu vakler Boris Johnson plan om at outsource flygtningeproblemet. Vi får også besøg

»Grandonkel Usko er afgået ved døden sammen med årtiers globale sikkerhedsorden.« Sådan skrev jorunalist Mikkel Vuorela i en feature i Moderne Tider i sidste uge. Han besøgte sit andet hjemland for at deltage i bisættelsen af sin farmors lillebror og tog i den forbindelse på jagt efter svar på, hvad landets beslutning om at søge om medlemskab ind i den mægtige militæralliance NATO betyder for finnernes syn på sig selv og på forholdet til den store nabo Rusland.  Vores tv-anmelder Lone Nikolajsen er også på besøg til en snak om den nye danske Netflix-serie Skruk, som hun kalder »den bedste danske komedieserie i årevis«. Den handler om den 37-årige fertilitetslæge Nana, der kommer til at insiminere sig selv med sin ekskærestets sæd stjålet fra en sædbank i en syvhestes brandert. Det kan jo ske for selv den bedste. »Persongalleriet stråler, og mange scener er så herlige, at man får lyst til at spole tilbage og se dem igen,« skriver Lone Nikolajsen. Og så er Rune Lykkeberg her naturligvis. Til en optur over, at d