Radio Information
- Autor: Vários
- Narrador: Vários
- Editora: Podcast
- Duração: 231:45:57
- Mais informações
Informações:
Sinopse
Information Podcast. Den mindst ringe i dine ører. Ugemagasinet Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen.
Episódios
-
De Radikale, arbejdsudbuddet og en optur over valget
04/11/2022 Duração: 40minDenne uges Radio Information er en valgspecial. Hør om formandsskiftet hos De Radikale, om den megen snak om arbejdsudbuddet, som økonomer kalder forfejlet, og om hvor Rune Lykkeberg – med et par forbehold – har optur over valget.
-
Informations går til valg: Blå-lilla blok fik flest stemmer, men rød blok fik flest mandater
03/11/2022 Duração: 22minDet lyder som amerikanske tilstande, men det er skam Danmark, der er tale om: Blå blok fik sammen med Moderaterne flest stemmer ved folketingsvalget, og alligevel var det rød blok, der vandt valget. I denne episode forklarer Informations politiske analytiker, Lars Trier Mogensen, hvad der er sket. Og han og Anton Geist taler om, hvilken betydning det kan få for regeringsdannelsen. Desuden vender d’herrer en meget omtalt agurk, der stikker ud af inderlommen på Magnus Heunicke på forsiden af dagens udgave af Information.
-
Informations valgpodcast: Valget viste, at danskerne bakker op om magtudøvelsen
02/11/2022 Duração: 21minResultatet af tirsdagens folketingsvalg er en entydig sejr til Mette Frederiksen, der har sikret socialdemokraterne det højeste antal mandater i over 20 år. Og hendes forgænger som statsminister, Lars Løkke Rasmussen, må siges at være valgets anden sejrsherre. Med andre ord ser det ikke ud til, at de blå partier har haft held med deres kampagne imod Mette Frederiksen, som de har beskyldt for magtfuldkommenhed. Tværtimod har vælgerne bakket op om magtudøvelsen, vurderer Rune Lykkeberg og Anton Geist i Informations valgpodcast.
-
Information går til valg: Valgkampen er slut, og vi ser tilbage på, hvordan den forløb
01/11/2022 Duração: 25minPå valgkampens første dag skrev Rune Lykkeberg en leder om, at dette valg burde blive et klimavalg ligesom valget i 2019. Nu er valgkampen ved at være overstået, og han og Anton Geist diskuterer i dagens episode af Informations valgpodcast, om det gik, som de havde håbet på. Som altid runder de også ’dagens sprogblomst’, der i denne episode bliver leveret af Enhedslistens Mai Villadsen i en karakteristik af Lars Løkke Rasmussen.
-
Information går til valg: Den forbløffende historie om Mette Frederiksen og Inger Støjberg
31/10/2022 Duração: 27minI den forgangne valgperiode oplevede både Mette Frederiksen og Inger Støjberg at få deres forvaltning som ministre undersøgt af en kommission. I Inger Støjbergs tilfælde var kommissionens konklusioner så alarmerende, at hun blev stillet for en rigsret, som endte med at idømme hende to måneders ubetinget fængsel. Mette Frederiksen fik en knap så hård medfart. Men alligevel er det, som om det er Inger Støjberg, der er kommet bedst videre. Rune Lykkeberg og Anton Geist diskuterer det forbløffende forløb, der er endt med, at Mette Frederiksen gang på gang bliver anklaget for magtfuldkommenhed – mens Inger Støjberg bliver fremhævet som særligt troværdig.
-
Radio Information: Radikal deroute, amerikansk midtvejsvalg og farvel til Elisabeth
28/10/2022 Duração: 36min»Hun var et kunstnerisk fyrtårn, som alle sømænd og søgende sjæle kunne orientere sig mod. Nu er det slukket«. Sådan skriver vores anmelder Rasmus Steffensen i sin nekrolog over sanger, forfatter og ikke mindst sangskriver Elisabeth Gjerluff Nielsen, der døde i denne uge 65 år gammel. Hør hans farvelord. Og så er det jo sidste Radio Information inden valget. Uha, det bliver spændende. For nogle mere end for andre. Blandt andet bliver tirsdagens resultat sandsynligvis imødegået med ikke så lidt bæven hos De Radikale. For mens alle de andre partier i såkaldt rød blok ser ud til mandatmæssigt at få cirka det samme som ved sidste valg, så ser det anderledes skidt ud for det traditionsrige midterparti, der med al sandsynlighed kommer til at bløde stort, ikke mindst til det nye parti i midten, Moderaterne. Lars Trier Mogensen fortæller. Og chefredaktør Rune Lykkeberg er forbi med en valgoptur – altså over en anden valgkamp, nemlig den der lige nu udspiller sig i USA op til midtvejsvalget.
-
Information går til valg: Lykketoft opfordrer til at stemme taktisk
27/10/2022 Duração: 22minI en artikel i Information anbefaler socialdemokraten Mogens Lykketoft, at man på tirsdag sætter sit kryds ved Alternativet. Det er opsigtsvækkende og bryder med kutymen om, at man støtter sit eget parti. Men for klimadagsordenen vil det derimod være det taktiske valg, lyder det fra Lykketoft. Så hvad er der sket, siden Alternativet i begyndelsen mødte modstand fra venstrefløjen og nu får opbakning fra en fremtrædende socialdemokrat? I dagens udgave af ’Information går til valg’ dykker politisk analytiker på Information Lars Trier Mogensen og chefredaktør Rune Lykkeberg ned i partiets udvikling og Lykketofts opfordring.
-
Valgpodcasten: Vi ser nærmere på Jeppe Kofods skåltaler om en værdibaseret dansk udenrigspolitik
26/10/2022 Duração: 25minUdenrigspolitik har stort set intet fyldt under valgkampen. Men det skal ikke forhindre os i at drøfte emnet i podcasten ’Information går til valg’. Mathias Sindberg fra Informations udlandsredaktion er dagens gæst og fortæller om udenrigsminister Jeppe Kofods påstand om en særligt værdibaseret udenrigspolitik under denne regering. En påstand, som der er god grund til at være skeptisk over for. For ret beset har regeringen måske snarere videreført en pragmatisk udenrigspolitik, der ikke alene skal fremme menneskerettigheder og andre sunde værdier, men i høj grad også beskytte danske interesser.
-
Information går til valg: Kan politikernes forslag løse krisen i sundhedsvæsnet?
25/10/2022 Duração: 22minKrisen i sundhedsvæsnet er blevet et dæmonisk problem for den danske velfærdsstat. De unge vil ikke uddannes til omsorgspersonale, de ansatte flygter fra sundhedsvæsnet, og der er et misforhold mellem borgernes forventninger og systemets kapacitet. Valgkampen er kommet til at handle om sundhed, og vi har fået tre forskellige bud på akutløsninger af krisen: et fra Moderaterne, et fra Socialdemokratiet og et fra Venstre. Rune Lykkeberg har i dag inviteret avisens fagmedarbejder på området, Louise Drivsholm, i studiet, hvor hun forklarer de tre forskellige udspil – og vurderer, om de kan løse problemerne i sektoren.
-
Hvad er der gået galt for det borgerlige Danmark
24/10/2022 Duração: 25minFor en måned siden var Søren Pape den mest troværdige partileder, og Inger Støjberg blev kaldt for det stærkeste politiske brand i dansk politik. Rune Lykkeberg taler i dagens udgave af ’Information går til valg’ med Natalie Barrington Rosendahl om, hvad der er gået galt for det borgerlige Danmark i valgkampen, hvorfor det blå projekt ikke kunne holde, og hvad det er, der gør Alex Vanopslagh til en stjerne hos de unge vælgere.
-
Lars Løkke, gasdrama i EU og en optur over grønne liberale
21/10/2022 Duração: 40minFor blot en måned siden lå Moderaterne nede på 1,8 procent og dermed under spærregrænsen med udsigt til 0,0 mandater. Nu har Lars Løkke Rasmussen, ifølge en meningsmåling fra Voxmeter, fået banket sit lille nye parti op til at få 9,2 procent af stemmerne, hvilket i så fald vil betyde 17 mandater i Folketinget. Men betyder det, at vi skal anse ham som en reel kandidat til statsministerposten? Lars Trier Mogensen er på besøg. Og så er der topmøde i Bruxelles, og Tore Keller er heldigvis med. For der kæmpes for at finde frem til en løsning på energikrisen, som alle kan leve med, og godt nok er det stadig et prisloft på gas, der er omdrejningspunkt for kampen, men det er på et nyt bagtæppe. For gasprisen er faldet drastisk de seneste uger, og en truende mangelsituation synes afblæst. Derfor er de europæiske politikeres hovedpine til det EU-topmøde, der begyndte torsdag, nu i højere grad af socialpolitisk og omfordelingspolitisk karakter, skriver Tore Keller. Han er igennem på en Skype-forbindelse og forklarer sit
-
Information går til valg: Den svære debat om Mette Frederiksen, køn og magtkritik
20/10/2022 Duração: 21minHandler kritikken af Mette Frederiksen også om, at hun er kvinde? Det spørgsmål er blevet vendt og drejet de seneste uger, efter at statsministeren i et radioprogram på Radio 4 sagde sådan her om anklagerne om hendes magtfuldkommenhed: »Jeg har ikke sagt det her før, men jeg tror, at noget af den magtkritik, der er, har at gøre med, at jeg er kvinde.« Men er det rigtigt? Hvad er eksemplerne på det? Blev Anders Fogh Rasmussen og andre mandlige statsledere ikke også kritiseret for at være magtfuldkomne? Og er det klogt at trække det såkaldte ’kvindekort’ i politik? Det diskuterer vært Natalie Barrington Rosendahl med journalist Louise Schou Drivsholm i dagens udgave af ’Information går til valg’ – podcasten, hvor vi løbende følger valgkampen.
-
Information går til valg: Afdækningen af Vanopslaghs boligsag startede med en halvbagt idé til valgdækningen
19/10/2022 Duração: 18minLiberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, har ikke alene brudt de regler, der gælder for folketingsmedlemmer i forbindelse med, at de får stillet en gratis lejlighed til rådighed i København. Han har efter alt at dømme også fået den gratis lejlighed på et uretmæssigt grundlag, fordi han i første omgang gav usande oplysninger om, hvor han reelt boede. Før et folketingsmedlem overhovedet kan få sådan en gratis lejlighed, skal han nemlig have fast bopæl uden for Sjælland. Og det vurderer en række eksperter over for Information, at han ikke havde, da han ansøgte om og overtog lejligheden i København. Dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ handler om Vanopslaghs boligsag, og journalist Bo Elkjær har kortvarigt afbrudt sin ødegårdsferie i Sverige for at være med over telefonen. Han fortæller blandt andet vært Natalie Barrington Rosendahl om, hvordan han nærmest ved et tilfælde snublede over Vanopslaghs suspekte boligforhold. Og så plukker vi en lidt drabelig sprogblomst fra dagens leder i Politiken
-
Information går til valg: Hvad betyder spionchefens anklager for valgkampen?
18/10/2022 Duração: 48minBedst som folk var ved at blive trætte af kritikken af Mette Frederiksen for magtfuldkommenhed, hælder forhenværende FE-chef Lars Findsen frisk benzin på bålet med sin nye bog. Midt i valgkampen vel at mærke. I dagens udgave af ’Information går til valg’ diskuterer Lars Trier Mogensen og Anton Geist bogen. De opruller FE-sagen, dens forhistorie og de mulige politiske følger af Lars Findsens anklager imod regeringen og systemet. D'herrer er begge så optagede af sagen, at de taler alt for længe. Dobbelt så lang tid som planlagt faktisk. Så på forhånd undskyld, at dagens episode trækker lidt ud.
-
Information går til valg: Det bliver mere end svært at gennemføre regeringens Rwanda-planer
17/10/2022 Duração: 24minFor en gangs skyld fylder udlændingepolitikken ikke meget ved dette folketingsvalg. Men der er dog alligevel et udlændingepolitisk tema, som bliver ved med at dukke op: regeringens planer om et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda. I dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ taler Informations Emil Høj og Anton Geist om den seneste tids debat om Rwanda-planerne. Desuden fortæller Emil Høj nærmere om et stort interview, han har lavet med en førende britisk ekspert på feltet, der ikke har meget tiltro til regeringens planer. Endelig plukker d’herrer en sprogblomst fra Kristendemokraternes landsmøde, hvor bestyrelsesformanden i partiets Silkeborg-kreds i denne weekend kom med en noget alternativ forklaring på problemerne med manglende arbejdskraft.
-
Irans unge kvinder, Kinas stærke mand og psykiatrien i valgkampen
14/10/2022 Duração: 55min’Kvinde, liv, frihed’. Det protestråb har nu på tredje uge runget i gaderne i de iranske byer efter drabet på den unge kvinde Mahsa Amini den 16. september, efter alt at dømme begået af det såkaldte moralpoliti. Protesterne har bredt sig og er den største udfordring for præstestyret i mange år. Det er om noget en optur værdig. Men, advarer chefredaktør Rune Lykkeberg, vi har ikke set det sidste til styrets brutalitet, og vi har til gengæld gennem årene set en række oprør blusse op for at blive slået ned igen. Bliver det anderledes denne gang? På søndag skyder Kinas Kommunistiske Parti den 20. partikongres i gang og hovedpersonen er den mest magtfulde mand siden Mao: Xi Jinping. Han har i sine ti år som generalsekretær effektivt udmanøvreret sine rivaler og banet vejen for at gøre sig selv til Kinas øverste leder på livstid. I en ny serie har Information løftet låget ind til kommunistpartiets maskinrum og gjort status. Ikke mindst på Kinas syn på sin plads i verden, under Xi Jinping. En ny æra, kalder han det
-
Information går til valg: På nedtur med De Radikale
13/10/2022 Duração: 23minInformations journalist Martin Bahn har været med den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, på tur til Lolland, hvor hun ville forstå, hvorfor politik er gået i stykker i Danmark. Spørgsmålet er, om det i stedet er De Radikale, som er gået i stykker. De står til markant tilbagegang ved valget og for første gang i nyere tid er deres position som regeringsbærende midterparti udfordret af Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Chefredaktør Rune Lykkeberg taler med Martin Bahn om De Radikales position og om, hvorfor denne krise adskiller sig fra de andre kriser, partiet har oplevet i det 21. århundrede.
-
Information går til valg: Vi ser nærmere på fortællingen om det klimavenlige danske landbrug
12/10/2022 Duração: 19minLandbruget er kommet til at fylde meget i valgkampen, og gang på gang fremhæver politikere dansk landbrug som særligt klimavenligt. Men der er ikke belæg for påstanden, viser et faktatjek, som journalisterne Lasse Skou Andersen og Bo Elkjær står bag. Lasse Skou Andersen fortæller her nærmere om faktatjekket og om den forskning, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt dansk landbrug klarer sig i forhold til andre lande. Og så vender vi også lige Mette Frederiksens forkærlighed for ’spaghetti-kødsovs’.
-
Information går til valg: Inger vs. Mette: Hvem er Nordjyllands dronning?
11/10/2022 Duração: 23minDet mest spektakulære opgør ved folketingsvalget 2022 er sammenstødet mellem landets statsminister og Danmarks førende protestpolitiker, mellem Mette Frederiksen og Inger Støjberg i Nordjylland. I dagens udgave af ’Information går til valg’ har Rune Lykkeberg besøg af Lærke Cramon, journalist på Moderne Tider, som har været på en tre dages reportagetur i Nordjylland og talt med både Støjbergs og Frederiksens vælgere. Hun fortæller om sine samtaler med dem, om hvad der overraskede hende mest, og om de to fortællinger om Støjberg og Frederiksen, der præger valgkampen i Nordjylland.
-
Information går til valg: Vi forklarer, hvorfor konflikten mellem land og by er så eksplosiv i dansk politik
10/10/2022 Duração: 22minKampen mellem land og by er både en identitetskonflikt og et realpolitisk opgør om ressourcer og muligheder. Informations indlandsjournalist Martine Amalie Krogh fortæller i dagens udgave af ’Information går til valg’, hvordan man skal forstå konflikten, hvorfor klima og køn kan blive kampzonen i det opgør, og hvorfor man skal forstå det gode, der er på landet, hvis man vil gøre noget ved problemet. Dagens sprogblomst kommer fra Peter Skaarup, og så afslører vi, hvad »Eye of the Tiger« siger om dansk politik.