Radio Information

David Rehling er død. 72 år gammel og efter kort tids sygdom. Og hvis Radio Information ikke skulle rydde fladen for ham, skulle den ikke ryddes for nogen. Rune Lykkeberg har skevet nekrologen og kommer i studiet for at fortælle om miljøforkæmperen, debattøren og landets bedste lederskribent. Og et fandens godt selskab. Lad os give vores allerede savnede David Rehling de sidste ord: »Jovist, som allerede de gamle romere konstaterede: ’Døden er vis, kun timen er usikker’. Forvisningen om døden kan også være trøst: Det får dog en ende alt sammen – på et eller andet tidspunkt. Gennem mine egne levede 70 år er jeg nået frem til, at viden om livets skrøbelighed er en tilskyndelse til at få mest muligt ud af det. Som Mogens Brandt skriver i forordet til en af sine kogebøger: ’Det drejer sig ikke om at leve længere, men om at leve mere.’ Når man passerer de 60, er det ikke panikken, der skal gribe en, men beslutsomheden: Hvad er det, du vil med resten af dit liv? For nogle er det tid sammen med familien eller g

Den amerikanske forsker Carl Hart begyndte egentlig at undersøge narkotika for at bekæmpe stofferne i det amerikanske samfund. Men han opdagede, hvordan befolkningen af politikere og populærkultur er blevet ført bag lyset – nu forsvarer han retten til at tage stoffer og opfordrer den amerikanske offentlighed til at droppe den pubertære fremstilling af narkotika. Det fortæller han om i denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg.

Marshall Ganz blev dannet af kampen for borgerrettigheder i 1960’erne, han var med til at lave den bevægelse, der gjorde Obama til præsident, og nu hjælper han med at skabe sociale bevægelser over hele verden. I denne langsomme samtale fortæller han sin egen historie, om hvorfor de progressive har brug for åndelighed og religion, og hvorfor det er utroligt svært at få en social bevægelse til at blive en succes.

Nu skal du høre, hvor galt det kan gå, når de bedst sælgende bøger i dansk litteraturs historie skal laves til film – også selvom de viser sig at være blandt de mest sete i dansk films historie. Med over 700.000 solgte billetter hver er de første fire Zentropa-producerede filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-serie alle blandt årtusindets ti mest succesfulde danske biograffilm. Men én, hvis mening vejede tungt, var ikke fan. Jussi Adler-Olsen har ved flere lejligheder ytret sin utilfredshed med filmatiseringerne, som ifølge forfatteren har misforstået bøgernes univers. Derfor solgte han i 2016 filmrettighederne til de sidste seks bøger til Nordisk Film, så Marco Effekten, der har premiere i denne uge, er med helt nye folk (og penge) i ryggen. Journalist Jesper Olsen fortæller historien, og filmredaktør Christian Monggaard vurderer resultatet. Og se, så blev det en vild og god uge for klimaet. I hvert fald skete der hele tre ting, der vil trække de fossile energi giganter i en grønnere retning. I

Den verdensberømte sociolog Anthony Giddens fortæller i denne langsomme samtale om klimaforandringer, pandemien, den globale kapitalisme, forandringerne i vores hverdagsliv og det politiske opbrud. Og hvordan det hele hænger sammen i en total forandring af vores liv, samfund og natur, som er en større transformation end noget, nogen andre generationer har oplevet: »Ingen mennesker har nogensinde oplevet det, som vi gennemlever lige nu. Jeg vil sige, at vi lever i udkanten af historien«, forklarer han: »Vi er på vej mod et helt afgørende punkt. Vi har klimaforandringer, men vi har også alle forandringerne i hverdagslivet, som handler om køn, seksualitet og race. Det er lige så vigtigt. Det forekommer mig, at det er dybe transformationer af verden, som har skubbet os ud over kanten«.

Vi starter med ugens gode nyhed. For det er bestemt glædeligt, at regeringen har besluttet at hente 14 danske børn og deres tre mødre hjem fra lejrene i det nordøstlige Syrien. »Hvis ikke det var sket, kunne situationen hurtigt have udviklet sig endnu mere katastrofalt – både for børnene og for regeringens moralske habitus,« skriver indlandsredaktør Anton Geist i en leder. Men forløbet har også været dybt forstemmende, skriver Anton Geist. »Sagen om børnene i lejre vidner om en fuldkommen forrået politisk kultur«. Lyt med til slut i programmet, hvor han vil uddybe. Og så skal vi tale om en ny rapport fra det Internationale Energi Agentur (IEA). For mens det snart er svært at opdrive en klimaforsker, der tror på det, så konkluderer IEA, at vi faktisk kan leve op til Parisaftalen - hvis der er politisk vilje. Og hvis vi faktisk lykkes med at få de teknologier på plads, der nu er under udvikling. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet og fortæller. Og så skal vi tale om COVID-19-vaccine til børn. Skal, skal i

Siden psykisk vold blev gjort strafbart for to år siden, er kun ganske få blevet dømt efter den nye paragraf, viser en ny rapport fra Danner. Det vidner om, at bevisbyrden er sværere at løfte end i sager om fysisk vold, og at sagerne kræver en anden tilgang til efterforskningen, mener fagfolk. Moderne Tiders Line Vaaben kommer forbi Radio Information og fortæller om det. Og om sagen med ”Heidi” og ”Jesper”. Jesper slog aldrig Heidi, men det ville hun ønske, at han havde gjort, sagde hun under retssagen i Nykøbing Falster. Det ville have været bedre, end at han hele tiden sagde til hende, at hun ikke var noget værd. En anden lov af nyere dato, der skal beskytte blandt andet unge kvinder, virker til gengæld. Problemet er, at den straffer den forurettede part yderligere. En bestemmelse i udlændingeloven siger, at et ungt menneske, der ikke er statsborger, og som er sendt på genopdragelse i over tre måneder, mister sin opholdstilladelse i Danmark. Det vil et flertal i Folketinget nu ændre, og det sker efter, at

Fremover skal du høre Langsomme samtaler om verdenssituationen i podcastens egen kanal. Søg på ‘Langsomme samtaler’ i din podcastafspiller. Grace Blakeley er britisk økonom og voksede op i en tid med nedskæringer, finanskapitalisme og en venstrefløj, der kun ville bevare og forsvare. I dag er hun med til at forme en ny venstreorienteret bevægelse og har i to bøger leveret en række forslag til, hvordan man gennem reformer, nye institutioner og adgange til medbestemmelse realiserer en demokratisk socialisme.

I onsdagens avis kunne man læse et stort essay af den indiske forfatter og aktivist Arundhati Roy, hvori hun beskriver coronapandemiens hærgen i landet med disse ord: »Krematorier i Delhi er løbet tør for brændsel. Skovministeriet har givet særtilladelse til fældning af bytræer. Desperate mennesker bruger hvad som helst, de kan finde, til at tænde ligbål. Parker og parkeringspladser bliver til kremeringspladser. Det er i disse dage, som om en usynlig UFO svæver over vores himmel og suger luften ud af vores lunger. Et luftangreb af en slags, vi aldrig før har kendt.« De officielle indiske tal lyder nu på over 400.000 daglige smittede, men reelt er tallet langt højere. Vores asienkorrespondent Lasse Karner har set på situationen og fortæller blandt andet om, hvorfor det er så afgørende for hele verden, ikke mindst lavindkomstlandene, at der kommer styr på smitten i Indien. Rune Lykkeberg har til gengæld et lille håb, og det knytter sig til den amerikanske udmelding om, at de støtter en midlertidig suspenderi

Vi har alle sammen en, og nogle af os har endda været så heldige at få lov til at være en – og så må vi bare krydse fingre for, at vi ikke gør et alt for ringe job i rollen. MOR! hedder den udstilling, som for tiden kan ses på Louisiana. Her er samlet værker fra nogle af verdens allermest interessante kunstnere, og det er der blevet en fremragende og tankevækkende udstilling ud af, siger kunstredaktør Maria Kjær Themsen. Hør blandt andet om ’mordyret’ i kælderen, der puster og pruster … Og så var det ugen, hvor vi fik anden og sidste del af Instrukskommissionens beretning. Denne gang om embedsmændenes rolle. For hvad gjorde de, da Inger Støjbjerg gav dem, hvad de godt vidste var en ulovlig instruks, og hvad skulle de have gjort? Ulrik Dahlin kommer i studiet til en snak om embedsværkets rolle i denne sag og helt generelt. Et andet ventet dokument så også dagens lys, nemlig de første anbefalinger fra det klimaborgerting, der sidste år blive nedsat med det formål at inddrage alle i klimakampen. Og det er optu

Instrukskommissionen banker hårdt til embedsværket i sidste del af sin beretning.  Fem ledende embedsmænd har ifølge kommissionen gjort sig skyldige i så grove pligtforsømmelser i sagen om den ulovlige adskillelse af asylpar, at det offentlige kan søge at pålægge dem et discplinært ansvar. Den nuværende departementschef kritiseres også for at have handlet »groft uagtsomt«. Og hans forgænger på posten skal nok være glad for, at han er gået på pension og derfor ikke er blevet ansvarsvurderet. I denne episode af podcasten Støjbergs instruks samler Ulrik Dahlin og Anton Geist op på Instrukskommissionens afsluttende arbejde, der altså handler om embedsværket. De gennemgår de enkelte embedsmænd, der får kritik, og de diskuterer, hvad det hele betyder for Støjbergs forsvar ved den forestående Rigsret.

Nu skal vi tale om fodbold. Endelig, tænker nogle af jer. Øh, hvorfor dog, tænker andre. Den sidste gruppe er jeg nok tilbøjelig til at tilhøre, men det ændrer sig altid, når Rune Lykkeberg går i gang. Chefredaktøren er nemlig helt enormt passioneret, men samtidig fuldstændig med på, hvilket moralsk anløbent lortesystem, man som fodboldfan nødvendigvis indgår i. Og det dilemma blev sat på spidsen, da det i denne uge kom for en dag, at 12 af Europas største klubber havde skumle planer om at lave deres helt egen turnering. Men det kunne de godt glemme, for verden gik AMOK: Det var nemlig et angreb mod selve kernen i den smukke sport. Og godt nok havde olierigmænd fra emiraterne og oligarker fra Rusland allerede nærsten overtaget europæiske fodbold, men det her var et skridt for meget. Og måske er det en ny begyndelse for fodbolden, siger Rune Lykkeberg i denne uges OPTUR. Optur har kunstanmelder Bodil Skovgaard Nielsen også over Det kongelige Danske Kunstakademis afgangsudstilling på Charlottenborg. For til t

Danmark står mutters alene med den opfattelse, at det er sikkert at sende de syriske flygtninge tilbage til Damaskus og omegn. Det blev fuldstændig klart, da den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, i slutningen af marts kom med en opfordring til verden: »Lad os ikke presse syriske flygtninge til at vende tilbage, før de føler, de kan gøre det i sikkerhed og med værdighed«. Det ændrer tilsyneladende ikke på regeringens holdning til spørgsmålet. Lyt med, når journalisterne Emil Høj og Ulrik Dahlin kommer i studiet, og få helt styr på, hvor det stiller de syriske flygtninge i Danmark. Jeg kan allerede afsløre at ”værdighed” ikke er et relevant ord at bruge i den sammenhæng.  En anden sag, som jeg i hvert fald var glad for at få forklaret af en kyndig fagjournalist, er sagen om den danske coronavaccine udviklet af forskere fra Københavns Universitet, som sundhedsmyndighederne i sommeren 2020 valgte ikke at støtte – til trods for, at den sandsynligvis kunne have sikret Danmark en sikker og billig lever

Tirsdagens valg til både de grønlandske kommunalbestyrelser og det grønlandske landsting blev en overbevisende sejr til venstrefløjspartiet IA, der fik mere end hver tredje stemme og ser ud til at sætte sig på 12 af Landstingets 31 pladser. Men betyder det, at de grønlandske vælgere sætter naturen over det økonomiske fundament for fuld selvstændighed? Martine Amalie Krog og Jesper Løvenbalk har fulgt valgkampen og ikke mindst den kamp om mineprojektet ved Kvanefjeld, der blev omdrejningspunkt. Og så skal vi tale om den faldende rente, der får uligheden til at stige. For når den Europæiske Centralbank fører lempelig pengepolitik og sænker renterne, er det de rigeste danskere, der får de klart største gevinster. Det viser et nyt dansk studie. Sebastian Gjerding har set på sagen og opfordrer til et ungdomsoprør mod den skævvridende krisepolitik. Men alderdommen kan også noget – i hvert fald i Washington. I denne uge bebudede den amerikanske finansminister, at hun vil kæmpe for en global selskabsskat og at hun

Kan I huske den her? »Fem eller ti år fra nu har vi et helt andet parti. Så vil vi se et arbejderparti«, »et parti for folk, der er rasende over ikke at have fået en reel lønstigning i 18 år«. Således sagde Trump i maj 2016, og eliten i Det Republikanske Parti rystede i golfbuksen, og vi andre tænkte, at han da måtte være vanvittig. Det kan man diskutere, om vi fik ret i, men partitoppen har til gengæld i dag omfavnet nødvendigheden af, at de udvikler en retorik, der taler til den nye vælger: den hvide arbejderklasse. Og samme udvikling ses over hele den vestlige verden, ikke mindst hos De Konservative i Storbritannien. Men hvordan kan sådan en konservativ arbejderpolitik tegne sig i praksis? Mathias Sindberg har set på sagen. Og så skal vi tale om den sag, der i den forgangne uge har lagt beslag på al politisk energi herhjemme, nemlig spørgsmålet om, hvad Danmark skal stille op med børnene i de kurdiskledede flygtningelejre i Syrien. Ifølge den aftale, der blev indgået tidligere på ugen, skal en taskforc

Så meget skulle gå op i en højere enhed, at det virker usandsynligt, at livet på Jorden nogensinde er opstået. Men det er det. Jeg skriver dette, og du læser dette, og intet af det ville have været muligt, hvis ikke en hel masse ting var sket samtidig, og en lille bakterie ikke havde fået en genial ide. Jeg får besøg af Johanne Pontoppidan Tuxen, der vil fortælle om det seneste afsnit i Informations store naturvidenskabssatsning, hvor du hver uge i hele 2021 kan læse en god historie om alt det, der omgiver os.  Og så skal vi tale om digital kunst. Og penge. Kryptopenge. For 2021 blev for alvor året, hvor den digitale kunstverden gik mainstream, og kunstværker blev solgt i de etablerede aktionshuse for trecifrede millionbeløb. Men hvor betaler nogen så mange penge for noget, der kun lever på en skærm, og som i princippet kan ses af alle? Kulturredaktiones Johann Steen Nielsen forklarer.  Sidst men ikke mindst er Rune Lykkeberg igennem til en snak om en ung mand ved navn Nick Larsen, der listede en lille fuc

I Storbritannien blev den 33-årige Sarah Everard i starten af marts bortført på åben gade og dræbt, da hun var på vej hjem fra en veninde. Det har pustet ild til debatten om drab på kvinder i Storbritanien, en debat, der det seneste år er blevet rejst i en lang række lande og på et seneste ført til store gadeprotester.  I flere medier, herunder Information, har man i ugen kunne læse om kvinders oplevelse af sårbarhed i det offentlige rum. Men kigger man på statistikken befinder truslen sig et andet sted, nemlig derhjemme. Og der ligger næsten altid en relativt forusigelig forløb op til drabet. For ’crime of passion’ er en myte. Journalist Line Vaaben har beskæftiget sig med emnet i en årrække og kommer i studiet og fortæller om de aktuelle protester, den nyeste forskning og ikke mindst om, hvad vi som samfund kan gøre – for der er noget at gøre. Og så skal vi tale om en ny bog af Morten Messerschmidt– med anmelder Erik Skyum Nielsens ord »den selvrekrutterede korsridder«. Dansk Folkepartis næstformand har

Denne gang skal en god bid af Radio Information handle om ’cancel culture’, det regime i den offentlige debat, hvor unge, woke venstreorienterede udpeger folk som racister og sexister og har  magten til at få dem fx fyret. En samlet dansk presse, herunder Information, kastede sig for eksempel ind i sagen om en journalist, der måtte forlade The New York Times efter på en studietur at have sagt ting, nogle studerende fandt anstødeligt. Men en anden historie om ytringsfrihed i den amerikanske medieverden har imidlertid ikke tiltrukket sig tilnærmelsesvis samme opmærksomhed. Den handler om Nathan Robinson, en ung, Harvard-uddannet venstreintellektuel, der i januar blev fyret som klummeskribent fra The Guardian. Hans forbrydelse? En vittighed på Twitter om USA’s massive økonomiske støtte til Israel. Mathias Sindberg har talt med ham og blandt andre politologen Norman Finkelstein om, hvad der sker, når kritik af statens Israel forveksles med antisemitisme.  Og vi bliver ved emnet, for i starten af måneden kom de

Har du set Badehotellet? Nej? Nåh, men så er det bare med at komme i gang. I hvert fald hvis man stoler på Anita Brask Rasmussens smag udi historisk dramatik – og det mangler jeg at se eksempler på, at man ikke bør. Hun kommer i studiet og fortæller, hvorfor et lystspil faktisk er en fremragende ramme til for eksempel at behandle besættelsestidens store dramaer. Vi får også besøg på Skype af Bo Elkær, der fortæller om den nye store satsning fra gravergruppen. I samarbejde med mediet Finans har han og Sebastian Gjerding sat sig for at undersøge de svindelnetværk, der tog over, da danmarkshistoriens største sag om økonomisk kriminalitet, den såkaldte Operation Greed, i 2017 satte et netværk af formodede svindlere ud af spillet. Jeg kan afsløre, at svindlen, der hvert år koster statskassen milliarder, lever i bedste velgående. Og så var det ugen, hvor Informations bogkritikerpris, Montanaprisen, blev uddelt. Og i år gik den til et stykke enestående kvindehistorie: Et åbent øjeblik – Da mine mødre gjorde noget

Så kom dommmen, som desværre ikke kan overraske en lytter af Radio Information:  »Det er Klimarådets vurdering, at regeringens samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70 procentsmål i 2030 nås,« lød den kontante konklusion i den rapport, der blev offentliggjort fredag. Det er ikke lykkedes regeringen at overbevise eksperterne om, at det kan lykkes den at leve op til klimaloven, og nu skal der nye boller på suppen. Hør hvilke. Jørgen Steen Nielsen gør os, som han har for vane, klogere. Det lykkedes heller ikke at lande en bred aftale om genåbningen af Danmark. Man kan beskylde de borgerlige partier for ikke at tage pandemien alvorligt – eller ligefrem at være på kynisk vælgerjagt. Men man kunne også hilse det velkommen, at der har indfundet sig lidt hverdag på Borgen. For er det ikke en grundpille i vores samfundsorganisering, at meninger mødes og strides?  Som Lars Trier Mogensen skriver: »Pandemien har nemlig ramt Danmark skævt, både økonomisk og geografisk, og har skabt voksende spænding