Radio Information
- Autor: Vários
- Narrador: Vários
- Editora: Podcast
- Duração: 231:45:57
- Mais informações
Informações:
Sinopse
Information Podcast. Den mindst ringe i dine ører. Ugemagasinet Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen.
Episódios
-
FE-aftalen, Henry Kissinger og maskefald i Dubai
08/12/2023 Duração: 39minDebatten raser om, hvorvidt SF har hjulpet regeringen ud af en kattepine, eller om oppositionspartiet har aftvunget regeringen substantielle indrømmelser i forhold til efterretningstilsynet og Samsam-sagen. Sebastian Gjerding har set på indholdet af aftalen. I sidste uge døde den tidligere amerikansk sikkerhedsrådgiver, udenrigsminister og det hyldede strategiske geni Henry Kissinger 100 år gammel. Rune Lykkeberg har et par ord med på vejen, ikke så meget til Kissinger som til en samtid, der hylder hans kynisme, når det er det modsatte, vi har brug for. Som han skriver:»Hvis man vil forstå modstanden mod Vesten, kan man se mod Irak, Afghanistan eller Israels sønderbombning af Gaza. Eller bare den autoritet, krigsforbryderen Kissinger fik som stor intellektuel i Vesten.« Og så er klimamedarbejder Marie Sæhl med på Skype fra Dubai, hvor det ser stadig mere sort ud for dem af os, der havde håbet på en sluttekst, der indholder ordene ’fossile brændsler’ og ’udfasning’.
-
Geert Wilders, Priscilla Presley og COP28
01/12/2023 Duração: 38minI to årtier har Geert Wilders udtalt sig så ekstremt og optrådt så excentrisk, at det pæne Holland blev ved med at tro, han ville forsvinde igen. For det pæne Europa var han en karikatur, en tegneseriefigur, man kunne grine ad. Nu har han vundet valget. Mathias Sindberg giver et portræt af Wilders og af den sære størrelse, som er hollandsk politik. Klimatopmødet i Dubai er kommet godt i gang med en hurtig vedtagelse af en ny fond for såkaldt tab og skader til de lande, der lider mest under klimaforandringerne, men har bidraget mindst til årsagen. Jørgen Steen Nielsen tegner banen op for de næste to uger. Og så har chefredaktøren en optur over en ny film om Elvis' unge brud Priscilla Presley, nemlig Sofia Coppolas Priscilla. Det er en film til tiden – og det er på tide. Som Ralf Christensen skriver i sin anmeldelse: »Hvilken tilfredsstillelse og fornemmelse af retfærdighed må der ikke være for Priscilla Beaulieu Presley i at se Priscilla. Filmen er baseret på hendes memoirer Elvis og mig fra 1985, og hun er ex
-
Klimarekorder, afsked med hunde og en klogere overvismand
24/11/2023 Duração: 47minJorden, som vi bor på, er på vej mod en opvarmning på op mod 2,9 grader, fastslår ny FN-rapport, der er en af de mange rapporter, der er udkommet de seneste uger op til klimatopmødet i Dubai, der starter i næste uge. Og de har ret enslydende budskaber som opsummeres i titlen på FN-rapporten 'Broken record': Vi går ud af et år, der har slået mange nye rekorder i varme, nedbør, brænde osv, men desværre også i forbrug af fossile brændsler. Og videnskabsfolknene har advaret igen og igen - like a broken record. Marie Sæhl er i studiet. Det er Rune Lykkeberg også. Faktisk med en lille klimarelateret optur. For i ugens Information kunne man læse et interview med tidligere økonomisk overvismand og forhåneværende formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen hvor han fortalte om sin erkendelsesrejse fra mainstreamøkonomi til nu i dag at udbrede tankerne bag en økologisk økonomi med grænser for vækst. Og så skal vi tale om en vidunderlig lille digtsamling Fiskesonetterne af Bjørn Rasmussen. Den handler
-
Hungergames, seniorpension og sparerunde på Information
17/11/2023 Duração: 36min"Hvorfor bliver nogle mennesker diktatorer? Den nye Hunger Games-film ved det ikke" Sådan lyder den overskrift, som anmelder Anita Brask Rasmussen har valgt at give sin anmeldelse af den nye film i Hunger Games-sagen, The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes. Det er en okay actionfilm, men det er ikke så meget den, vi skal snakke om. For dens litterære forlæg, romantrilogien af Suzanne Collins, er en young adult sci-fi nyklassiker, som man ikke skal snyde sig selv for, mener Anita. Hør, hvorfor den også er for os, de helt voksne. Rune Lykkeberg er her også til en optur. Over at Lars Løkke Rasmussen er endt i den situation, at han vandt den store battle mellem penionsmodeller til de nedslidte, men nu end ikke kan hovere over det, fordi han deler regering med taberen. Hør historien om seniorpension vs. Arne-pensionen, der i denne uge fik en ende. Jeg får også besøg af Dagbladet Informations direktør, Stine Carsten Kendal, der forklarer, hvorfor det er nødvendigt at skaffe en langsigtet besparelse
-
Ny podcast fra Information forklarer dig alt, hvad du bør vide om kunstig intelligens
14/11/2023 Duração: 25minUndskyld, vi forstyrrer her på kanalen, men det er kun, fordi vi har noget, vi tror, du måske kunne være interesseret. På Information har vi nemlig sat os for at belyse alle de vigtigste perspektiver i den kunstige intelligens. I podcasten ’Maskinstorm’, som du kan lytte til lige nu, inviterer en række af vores dygtigste fagjournalister nogle af landets førende videnskabsfolk i studiet for undersøge, hvad den nye teknologi vil komme til at betyde inden for netop deres områder. Hvordan vil kunstig intelligens f.eks. ændre sundhedsvæsenet, forme arbejdsmarkedet, forandre kunsten, præge klimakampen, påvirke retssikkerheden og definere vores fælles samværsformer? Over 16 afsnit belyser vi nysgerrigt muligheder og faldgruber i den nye intelligens, som allerede er godt i gang med at blive en del af vores nye virkelighed. Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp – men vi har også lagt et helt afsnit ud her i kanalen, som du kan lytte til med det samme. Så kan du jo se, om jeg har re
-
Et farvel til præsten, politikeren og polemikeren Søren Krarup
10/11/2023 Duração: 56minI denne uges Radio Information siger vi farvel til Søren Krarup, goddag til en ny skattereform, og så gør vi status på Black Lives Matter-bevægelsen, der kæmper med faldende opbakning og skandalesager. Søren Krarup var ikke politiker, han var intellektuel og brugte Christiansborg som talerstol. Og fordi han over årtier udviklede en omfattende kritik af det, han kaldte kulturradikalismen, fik han enorm indflydelse på tænkningen i det borgerlige Danmark, da de efter 2001 pludselig fik brug for et intellektuelt fundament. Nu er han ikke mere. Søren Krarup døde onsdag, 85 år gammel. Rune Lykkeberg gæster studiet for at ære en mand, hvis ideologi og politik han personligt var vildt uenig i, men som som alligevel lærte ham mindst én ting. Nemlig, at man i skænderier om blivende, radikale uenigheder kan mødes i gensidig respekt. Vi når også omkring regeringens udspil til en skattereform, som blev lagt frem i denne uge. Reformen kommer især topskatteydere til gode, mens dem uden for arbejdsmarkedet slet ikke får noge
-
Vi skal civilisere os selv og vores nærmeste
03/11/2023 Duração: 56minI denne uges Radio Information taler Rune Lykkeberg om den afmagt, konflikten i Gaza skaber, og behovet for, at vi hver især siger fra over for had og hårde fronter. Og så skal vi tale om den seneste udvikling i FE-sagen og om kvindernes alkoholhistorie. Din vært er som altid Anna von Sperling
-
Vi fortæller om Troels Lund Poulsen, og Britney fortæller om sig selv
27/10/2023 Duração: 47minMan skal ikke ønske sig at være den embedsmand, der kommer uforberedt til et møde med Troels Lund Poulsen. Eller møder op uden at have nået at læse alle sagspapirerne igennem. For Venstres kommende formand har et ry for at have læst alle papirerne, også bilagene, og bilagene til bilagene. Vi tegner et portræt. Og sådan et har den engang udnyttede amerikanske popprinsesse, men nu voksne kvinde, Britney Spears, med egen stemme tegnet af sig selv. Bodil Skovgaard Nielsen har læst hendes længe ventede selvbiografi og er både rørt og oprørt. Og så kommer journalistisk chefredaktør Anton Geist forbi studiet til en lille optur over, at der trods alt findes nuancerede stemmer i debatten om krigen mellem Israel og Hamas.
-
Disneys fødselsdag, Polens optursvalg og Bidens balancegang
20/10/2023 Duração: 51minI 100 år har Disney været en af underholdningsindustriens og kulturimperialismens bærende søjler. Alle kender Disney, mange af os elsker Disney – eller også elsker vi at hade Disney. Men uanset hvad vi mener om den amerikanske underholdningsgigant, er det svært at løbe fra, at det selskab, som Walt og Roy Disney grundlagde den 16. oktober 1923, på godt og ondt har formet vores følelser og dyder i generationer. Er man født efter Anden Verdenskrig, er man et barn af Walt Disney, som Christian Monggaard formulerer det. Han uddyber, hvad han mener med dét sidst i programmet. Også Rune Lykkeberg kigger forbi for at fejre, at Donald Tusk og resten af oppositionen løb med sejren ved det polske valg og dermed demonstrerede, hvor svært det faktisk er at aflive et demokrati. Efter otte år med Lov- og Retfærdighedspartiet ved magten er den polske retsstat godt og grundigt politiseret, og der ligger et svært arbejde forude. Men valgresultatet viser, at politisk polarisering også kan føre til vælgermæssig mobilisering, og
-
Verdenssamfundet skal kunne rumme to tanker på en gang
13/10/2023 Duração: 38minDa statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag lagde blomster ved den israelske ambassade og dermed viste sin sympati for de civile israelske ofre for Hamas’ grusomme terrorhandlinger i weekenden, blev hun spurgt af TV 2, om hun havde tænkt sig at gøre noget lignende i forhold til den palæstinensiske civilbefolkning, hvor både børn og voksne i disse dage mister livet under israelske luftangreb mod Gaza, forsvandt sympatien. »Jeg må indrømme, at jeg synes, du bidrager til at relativere noget, som ikke er sammenligneligt,« sagde Mette Frederiksen og fortsatte: »At en dansk journalist stiller spørgsmålet, er for mig dybt bekymrende, vil jeg gerne sige, og aldeles historieløst.« Rune Lykkeberg er i studiet og forholder sig til statsministrens position i den voldsomt opblussede konflikt. Det skal også handle om den første mand, der udvandt olie i USA og derved var med til at starte den moderne tidsregning i energiens historie. Mikkel Vuorela fortæller i ugens afsnit af Børn af Solen, Informations store energiseri
-
Podcast: Dansk storfilm, polsk kongemager og norsk nobelvinder
06/10/2023 Duração: 55minI otte år har Polens nationalkonservative regeringsparti, Lov- og retfærdighedspartiet, systematisk undermineret retsstaten, de frie medier og kvinders og minoriteters rettigheder. Der er derfor ualmindeligt meget på spil, når polakkerne den 15. oktober går til valg. Foreløbig viser meningsmålingerne, at hverken det nuværende regeringsparti eller oppositionspartiet Borgerplatformen med Donald Tusk i spidsen kan mønstre et flertal alene. Europakorrespondent Martin Gøttske har været til valgfest hos det ekstreme højrefløjsparti, Konføderationen, som kan gå hen og blive kongemager for en rædselsregering. Men vi skal også have en optur – og denne gang en gedigen en af slagsen. For det viser sig nemlig, at det måske alligevel ikke er for sent at nå 1,5-gradersmålet fra Parisaftalen, i hvert fald ikke hvis man tør tro en helt ny rapport fra det europæiske energiagentur, IEA, som Rune Lykkeberg dykker ned i. Og så blev Nobelprisen i litteratur torsdag givet til den norske og meget pressesky forfatter Jon Fosse, som
-
Podcast: Abortgrænsen, grøn Pape og køer på græs
29/09/2023 Duração: 33minFødevareministeriet har opdaget, at køer kan leve af græs, og at det formentlig rummer en klimagevinst. I dag kommer halvdelen af de danske køer aldrig ud af staldene, så hvad er mere oplagt end et ministerielt krav om at slippe dyrene løs? Sådan skriver Jørgen Steen Nielsen i en leder. Hør om alle de måder græssende køer kan hjælpe det danske klimaregnskab. Men også om, hvad vi som forbrugere skal stille op med, at regnskabet utvivlsomt ville se endnu bedre ud hvis arealet blev brugt på planteprotein. Da Etisk Råd tirsdag offentliggjorde den længe ventede rapport om abortgrænsen herhjemme, var det første gang, at et flertal i rådet anbefaler at udvide den nuværende grænse på 12 uger. Ni ud af Etisk Råds 17 medlemmer anbefaler nu at flytte abortgrænsen til 18. graviditetsuge, og fire mener, den skal hæves til 15. uge. De resterende fire medlemmer er tilhængere af at bevare den nuværende grænse. Men hvad er deres begrundelse og tror vi på at der bliver politisk flertal for en hævelse af grænsen? Louise Drivsho
-
Podcast: Tysklands yderste højre radikaliseres – og det virker
22/09/2023 Duração: 42minEmma Kuko havde længe haft følelsen af, at noget i hendes krop var helt forkert. Hun havde voldsomme underlivssmerter, uregelmæssige blødninger, og hun kunne hun læse sig frem til, at det kunne være bivirkninger ved en spiral. Men det havde Emma Kuko ikke. Det vidste hun. Det var først i 2019, efter ni år, at man ved en gynækologisk undersøgelse fandt en spiral. Den eneste forklaring Emma Kuko kunne komme på var, at den var blevet opsat uden hendes samtykke, i forbindelse med en provokeret abort hun havde fået foretaget. Sidste år afslørede DR-podcasten Spiralkampagnen, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder systematisk og uden samtykke fik oplagt spiraler i 1960’erne og 70’erne som et led i de danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkingsvækst. Men som Emma Kukos historie viser fortsatte den praksis. Lærke Cramon fortæller. Det anstændige Tyskland har ignoreret dem, isoleret dem og undsagt dem som demokratiets fjender og i værste fald et udtryk for trussel om nazismens genkom
-
Hunter Biden og de planetære grænser
15/09/2023 Duração: 37min»Det er ikke ensbetydende med dommedag, at seks ud af ni planetære grænser er overskredet, men det er et klokkeklart advarselssignal,« siger Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, leder af KU’s Sustainability Science Centre og en af forskerne bag en ny undersøgelse. Den viser, hvordan menneskets massive påvirkninger i det seneste århundrede har forstyrret samspillet mellem geosfæren og biosfæren og skabt en planet mere svækket end nogensinde. Jørgen Steen Nielsen udlægger teksten. Hunter Biden, præsident Joe Bidens søn, er igen, igen på alles læber. Villads Andersen tegner et portræt. Og så har Rune Lykkeberg en optur over, at den hollandske bondebevægelse tilsyneladende har tabt momentum.
-
Radio Information: Fri hash, Jesus-film og en sort sky, der lettede
08/09/2023 Duração: 43minI denne uges Radio Information skal vi tilbage til 1970, hvor provokunstner Jens Jørgen Thorsen fandt på, at han skulle lave en film om Jesus. Og så var helvede løs. Filmredaktør Christian Monggaard har set den. Den er dårlig. Og så har han dykket ned i dens tilblivelseshistorie. Den er vild. Udlandet var bestyrtet, og hvad der blev opfattet som blasfemisk omgang med Jesus, endte i et juridisk tovtrækkeri over flere årtier. Kunne vi ende der igen? Og så skal vi tale om de internationale erfaringer med lovliggørelse af cannabis. For skal vi forhindre, at hashen, der nu bliver smidt ud af Fristaden, bare rykker et andet sted hen og tager volden og kriminaliteten, bør vi udrydde det illegale marked med et legalt. Det har Information skrevet flere gange på lederplads, men hvad er erfaringerne fra lande, der har prøvet det? Og hvilke udfordringer er der i praksis, hvis Danmark skulle gøre det samme? Kristian Villesen har talt med eksperterne. Og så er Rune Lykkeberg på plads. Med en optur over noget, som faktisk e
-
Skal vi frygte Putins nye mand i Danmark?
01/09/2023 Duração: 52minI denne uges program tilbyder vi et sjældent kig ind i diplomatiets hemmelige verden. I samarbejde med den hollandske avis NRC kan Information fredag afsløre, at Rusland – sideløbende med Vladimir Putins angrebskrig i Ukraine – har sendt en højt dekoreret, kamphærdet elitesoldat og officer i den berygtede efterretningstjeneste GRU til Danmark. Det drejer sig om militærattachéen på den russiske ambassade i København, oberst Vladimir Grekov. Han blev akkrediteret i Danmark den 17. februar og er officielt diplomat. Men reelt er den 43-årige Grekov en kamptrænet efterretningsofficer og – ifølge eksperter Information har talt med: en trussel mod Danmarks nationale sikkerhed. Bo Elkjær og Lasse Skou Andersen udlægger historien. I Børn af solen, Informations store serie om energiens historie, er vi nået til det punkt i verdenshistorien, hvor den fossile energi begyndte at erstatte den vedvarende, og intet nogensinde blev det samme igen. Den industrielle revolution var klimaforandringernes ground zero. Det var her, v
-
Privat sundhed, Ellemanns ansvar og Prigozjins død
25/08/2023 Duração: 43minBelejligt er det, at Jakob Ellemann-Jensen får mulighed for at forlade skandalerne i Forsvarsministeriet. Et ministerium, der har gjort sig mere end uheldigt bemærket med regelbrud, alvorligt rod i økonomien og senest den eskalerende skandale omkring indkøbet af artilleri fra det kontroversielle israelske våbenfirma Elbit. »Men netop her opstår også problemet,« skriver Anton Geist. »For ét er, at Jakob Ellemann i første omgang burde have valgt et andet sted at blive minister end det notorisk dysfunktionelle forsvarsministerium. Noget andet er, om det er i orden at forlade ministeriet midt i en skandale, hvor han selv har vist sig at have vildledt Folketinget på det groveste.« Anton uddyber. Vi skal også tale om de private sundhedsforsikringer. For hos Danica Pension har de besluttet ikke at inkluderer børne- og ungdomspsykiatri i deres børnesundhedsforsikringen for ikke at medvirke til at dræne det offentlige for personale. Louise Drivsholm forklarer. Og så har Martin Gøttske fået kloge Rusland-eksperter til
-
Globalt forvinder 35 fodboldbaner skov i minuttet. Og vi ved det godt
18/08/2023 Duração: 41minDe oprindelige folk lever som spøgelser langs de støvede veje i Cameroun. De er luft, og den luft håber man på forsvinder op i atmosfæren sammen med den CO₂, der frigives, når skovene fældes. Forfatter Peder Frederik Jensen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen er rejst til Mambale dybt inde i camerrouns regnskov for at se på sammenhængene mellem naturødelæggelserne og undertrykkelsen - og usynliggørelsen - af de oprindelige folk. Og for at møde en kvinde, der hedder Doku og som har set det hele udfolde sig i den landsby, hun kalder hende. Det er den første af tre store fortællinger fra tre steder i Afrika, der er påvirket af klimaforandringerne. Peder Frederik Jensen besøger Radio Information og fortæller om turen og om sin drøm om, at vi allesamane bliver bedre til at se sammenhængene. For: »Hvorfor er det svært at være ærlig og erkende, at verdens processer er cirkulære, at det betyder noget, hvad vi gør?« Og så er Rune Lykkeberg tilbage med en optur. Over at regerinsgtoppen har måtte erkende, at midterreg
-
Sommerens ekstremvejr, Elbit-sagen og søvnige teenagere
11/08/2023 Duração: 40minI denne uges Radio Information kan du høre historien om to chefer i Forsvaret, der tog til Israel for at lukke en retssag om et annulleret våbenkøb, men kom hjem med et tilbud om et nyt. Men milliardindkøbet fra israelske Elbit har intet at gøre med et retligt forlig, der blev indgået næsten samtidigt, hævder styrelse. Men det er dybt mærkeligt, mener en række af de partier, der stemte for købet uden at kende hele historien. For redegørelsen viser, at indkøbet blev drøftet på et møde, der skulle have handlet om forliget. Sebastian Gjerding og Amalie Martine Krogh forklarer Elbit-sagen forfra. Og så skal vi tale om trætte teenagere. Ni folkeskoler har valgt at udskyde mødetiden for de store klasser til klokken ni. Og det støttes af videnskaben. Teenagehjernen er simpelthen grundlæggende anderledes, end den der sidder inde i hovedet på både børn og voksne. Så hvorfor dropper vi ikke bare det der klokken 8-tyranni? Tobias Winther har talt med eksperterne. Og så skal vi tale om vejret. For mens hverdagen er ved a
-
Tove Meyer var en af de store ensomme
04/08/2023 Duração: 37minTove Meyer var en lysende stemme i den moderne danske lyrik, men er i dag stort set glemt. Det er ærgerligt, for hun mestrede en »verbal magi, der forvandlede sansninger til tegn«, og var en »sprogets finmekaniker«, mener litteraturanmelder Erik Skyum Nielsen. Men først og fremmest var hun et menneske, der levede med en ekstrem personlig udsathed, som hun evnede at omsætte til skønhed i sine digte. I vores serie om de 12 kvindelige forfattere, der fortjener en plads i en revideret litteraturkanon, er vi nået til Tove Meyer. Og hvis du ikke kendte hende, så er det så heldigt, at Erik Skyum Nielsen gør, og at vi har sat tempoet ned i Radio Information i anledningen af sommeren, så han får god tid til at introducere hende for os. Men vi skal også tale om lidt andet. For mens der fra 1970’erne og i årtierne frem årligt blev adopteret 400-700 børn fra udlandet til Danmark, er antallet af transnationale adoptioner styrtdykket de seneste år. Sidste år blev der således kun adopteret 43 børn fra udlandet til Danmark.